Frygt holder mødre fra at søge hjælp
En ny rapport fra den britiske maternal sundhedsorganisation Five X More afsløre, at mere end hver tredje sorte mor, der føler sig ubekvem ved at dele sine bekymringer med sundhedspersonalet, er bange for at deres baby bliver taget fra dem, hvis de åbner op om deres mentale problemer.
Undersøgelsen omfatter 845 sorte og blandet-afrikanskstammede kvinder i Storbritannien, hvoraf 527 har oplevet psykiske vanskeligheder før, under eller efter graviditeten. Selvom resultaterne ikke er nationalt repræsentative, kaster de lys over erfaringerne hos kvinder, der har kæmpet med deres mentale sundhed gennem deres barselsfase.
Blandt de 30 procent af respondenterne, der følte sig ubekvemme ved at dele deres mentale sundhedsproblemer med sundhedsfagfolk, var de vigtigste bekymringer:
- 34 procent frygtede, at deres baby kunne blive fjernet fra deres omsorg
- 50 procent var bekymrede over, at deres psykiske helbredsoplysnigner ville blive registreret i deres medicinske journaler
- 42 procent nævnte stigmatiseringen omkring psykiske sygdomme
- 32 procent var usikre på, om at åbne op ville føre til konkret hjælp
Rapporten viser også, at 53 procent af de kvinder, der blev spurgt om selvmordsvejledning, ikke på noget tidspunkt blev spurgt om selvmordstanker under deres barselsomsorg. For nogle kvinder skabte det selv at blive spurgt om disse tanker angst for, hvordan deres svar kunne blive fortolket.
Kritiske mangler i mental sundhedsplejen
Ud over frygten finder rapporten betydelige huller i den information og specialiserede støtte, som gravide og nybagte mødre modtager. Mere end halvdelen af respondenterne (56 procent) sagde, at de ikke var blevet fortalt, hvordan de kunne få adgang til akut mental sundhedsindsats. Næsten ni ud af ti (88 procent) havde ikke mødt en mental sundhedsjordemoder under deres barselsomsorg, og 61 procent var ikke blevet henvist eller vejledt til en mental sundhedsservice eller organisation.
Nogle kvinder beskrev at kæmpe for at få hjælp selv efter at have rejst bekymringer. En respondent forklarede: »Min jordemoder sagde, at hospitalet ville kontakte mig, men det gjorde de aldrig.« Andre beskrev at føle sig afvist, at opleve forsinkelser eller skulle forklare deres situation igen og igen til forskellige sundhedsfagfolk.
Blandt kvinderne, der besvarede spørgsmål om den støtte, de havde søgt, rapporterede 37 procent, at de slet ikke havde søgt hjælp. Familie og venner var den mest almindelige hjælpekilde – 73 procent vendte sig til deres personlige netværk – mens 39 procent søgte privat rådgivning.
Mange går uden diagnose
Rapporten viser også, at mental sygdom blandt sorte mødre ofte forbliver udiagnosticeret. Blandt de 527 kvinder, der udfyldte mental sundhedsdelen af undersøgelsen, rapporterede 66 procent mentale problemer under graviditeten og 71 procent efter fødslen. Kun 53 respondenter beskrev at have fået en formel klinisk diagnose under deres barselsfase – herunder angst, depression, barselsdepressionog posttraumatisk stresslidelse.
Det er vigtigt at skelne mellem selvrapporterede mentale vanskeligheder og klinisk diagnosticerede tilstande. Rapporten klargør ikke, hvor mange kvinder havde behov for en diagnose, men ikke fik en.
Hvad skal ændres i barselsmedicinen
Rapporten understreger vigtigheden af at skabe et miljø, hvor kvinder føler sig trygge ved at diskutere deres mentale sundhed og ved, hvor de kan få støtte. Five X More medstiftere Atinuke Awe og Clotilde Abe skriver i deres forord:
»Mange blev aldrig spurgt, hvordan de havde det. Nogle blev spurgt på en måde, der føltes som en afkrydsning. Andre bar ægte lidelse og sagde intet overhovedet, og vejede op mod, om at være ærlig var risikoen værd for at blive set som ustabil eller uegnet til at passe sit eget barn.«
Rapporten opfordrer til større anerkendelse af sorte kvinders mentale sundhedsbehov, klarere information om tilgængelige services og mere konsistent støtte under hele graviditeten og efter fødslen.