Den rutinekontrol skulle være rutine. Men for Kamilla Bagger blev det et vendepunkt. Da hun mødte op til sin læge til et helt tredje formål, fik hun bomben fra blodprøverne: type 2-diabetes. Benene blev sparket væk under hende.
Kamilla Bagger bor i Aarup på Vestfyn med sin familie. Tilbage i 2016, under graviditeten med sin anden datter Emma, diagnosticeredes hun med graviditets-diabetes. Hun lærte at håndtere insulin og selvmåling af blodsukkerniveauer, men da datteren blev født, falder blodsukkeret til normale værdier igen. Så var hun jo fri.
»Jeg var til tjek for noget helt tredje, og så fik jeg at vide, at jeg havde diabetes. Det var et kæmpe chok, for jeg var jo frikendt. Jeg havde ikke skænket diabetes en tanke, siden jeg havde født,« siger hun.
Høj risiko uden advarsel
Hvad Kamilla Bagger ikke vidste, var, at hun overhovedet ikke var frikendt. Hun bar tværtimod en væsentlig risiko for at udvikle kronisk type 2-diabetes – en risiko der kunne have blive opdaget ved en simpel blodprøve.
»Min far og farmor har diabetes, så jeg vidste, at jeg var lidt i risiko-zonen. Men da jeg havde født, fik jeg at vide, at min diabetes var væk, og så tænkte jeg ikke mere over det. Og jeg fik ikke nogen besked om, at jeg skulle følge op med kontrol,« forklarer hun.
Det ærgrer hende intenst i dag. Hun ville meget gerne have vidst, at kvinder med graviditets-diabetes står over for en markant risiko for at udvikle den kroniske form.
»I løbet af de første ti år efter fødslen sker det for op mod halvdelen,« fortæller Dorte Møller Jensen, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center i Odense.
Et stigende helbredsproblem
Tallene er som regel stille vidnesbyrd til et større helbredsproblem. Ifølge Steno Diabetes Center Odense har 35.000 kvinder i Danmark haft graviditets-diabetes inden for de seneste ti år. Cirka seks procent af alle gravide rammes af sygdommen – et tal der er stigende.
»Det er den hyppigste medicinske komplikation til graviditet. Det er lige nu, vi siger seks procent, og det tal er stigende. Så det er nu, vi skal have knækket kurven,« fastslår Dorte Møller Jensen.
Sygdommen er alvorlig, og det er kritisk vigtigt at opspore den så hurtigt som muligt. Men uden et automatisk system, der indkalder disse kvinder til opfølgende kontroller, forsvinder mange gennem masken – som det skete med Kamilla Bagger.
Nyt projekt skal hjælpe kvinder
Det har fået tre Steno Diabetes Centre i Danmark til at gå sammen om et fem-årigt projekt. Kvinder, der har haft eller får graviditets-diabetes, skal nu modtage et brev, som minder dem om at møde hos deres læge og få tjekket langtidsblodsukkeret.
»Hvis man opdager det tidligt, kan man sætte en behandling i gang og undgå, at der kommer komplikationer til diabetes. Og man kan måske opdage det så tidligt, så man fanger det i et forstadie,« forklarer Dorte Møller Jensen.
Det er præcis den form for opfølgning, Kamilla Bagger selv ville have været glad for at modtage dengang. Men hun er tilfreds med, at andre kvinder nu får muligheden for at blive opdaget i tide – før sygdommen udvikler sig som for hendes egen skyld.
»Jeg ville have været rigtig glad, men jeg er glad for, at andre kvinder får glæde af det,« siger hun.