Når Rusland bombar Ukraine, angriber soldaterne ikke kun militære mål og civile byer. De angriber også noget langt mere sårbart: det ufødte liv. Tal fra et nyt stort studie viser, at krigen har forvandlet Ukraines fødestuer til en slags usynlig frontlinje, hvor gravide kvinder og deres fostre kæmper for at overleve inden fødslen er sket.
Raten for ekstremt tidligt fødte børn er steget med 21 procent siden invasionens start i 2022, og tilfælde af svangerskabsforgiftning under graviditeten er steget med 33 procent. Tallene kommer fra et nationalt overvågningsstudie, som ukrainske forskere har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Studiet omfatter analyse af mere end 517.000 fødsler i Ukraine fra 2022 til 2024.
“Der er tale om nyfødte, som kommer skadet til verden på grund af krigen,” siger Nanna Maaløe, obstetriker og forsker i global mødresundhed fra Københavns Universitet og Hvidovre Hospital. Hun kalder tallene “hjerteskærende”, men desværre ikke overraskende.
Stress og stresshormoner ødelægger fosteret
Årsagerne til at ukrainske gravide og deres fostre rammes særligt hårdt er flere. Det vigtigste er den mentale belastning. Stress fra den konstante frygt for bombeangreb, evakueringer og udsendelse af mænd til fronten udløser øgede niveauer af stresshormoner – især kortisol.
For barnets vedkommende kan høje niveauer af kortisol hæmme fosterets vækst og i værste fald sætte fødslen i gang for tidligt. For mødrenes vedkommende mener forskere, at forhøjet stresshormon fører til forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning. “Det stress, som ukrainske kvinder oplever, er en velkendt årsag til den slags konsekvenser, vi ser her,” forklarer Nanna Maaløe.
Studiet viser desuden, at det betyder meget noget, hvornår den gravide bliver udsat for krigen. Gravide i deres første trimester har særlig høj risiko. Ligeledes viser studiet, at hvor man bor i Ukraine betyder afgørende meget. I områder, hvor kampene er mest intense, fødes mere end dobbelt så mange børn ekstremt tidligt end i fredeligere regioner – konkret 8,2 ud af 1.000 mod 3,1 i roligere regioner.
Babyer fødes mindre og vejer mindre
Det er ikke kun det ukrainske studie, der dokumenterer krigens konsekvenser for spædbørn. Et ukrainsk-britisk-israelsk studie viste for et år siden, at ukrainske babyer fødes markant mindre end før krigen. Studiet fra 2025, offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports, fulgte lidt over 700 gravide i Kyiv og fandt, at den typiske fødselsvægt faldt med 150 gram efter invasionen.
Det lyder måske ikke som meget, men betyder, at antallet af børn, der fødes med lav fødselsvægt – under 2.500 gram – er fordoblet. Lav fødselsvægt er forbundet med en lang række fysiske og kognitive risici, både på kort og længere sigt.
En del af forklaringen ligger i den direkte ødelæggelse af infrastrukturen. Studiet i The Lancet peger på, at der har været over 1.700 verificerede angreb på sundhedsfaciliteter i Ukraine, herunder målrettede angreb på fødeklinikker og barselsafdelinger. Rammerne for en sikker fødsel er blevet væsentligt forringet. Derudover påvirker krigen det nære sundhedsvæsen, så forebyggelsen af svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk blandt gravide forringes.
Generationernes arv: føtal programmering
Men det allervigtigste er måske det, som forsker Nanna Maaløe kalder “føtal programmering”. Det betyder, at miljøet i livmoderen – herunder stress – kan efterlade varigt spor i barnets krop og helbred senere i livet.
Når fosteret udsættes for ekstremt stress og forhøjet kortisol fra moderen, bliver barnet kodet anderledes på biologisk og fysiologisk niveau. For børnene kan denne væksthæmning i livmoderen og for tidlig fødsel efterlade permanente spor, så de senere i livet har øget risiko for en række sygdomme som hjerte-kar-sygdom, diabetes og psykisk sygdom.
Men det værste er, at denne kodning endda kan gå i arv til næste generation. En ung kvinde, der selv blev født under stress og krig, har som voksen øget risiko for føtal programmering af sine egne børn. Det betyder, at krigen i Ukraine får konsekvenser, som vil påvirke det ukrainske samfund i generationer fremover – selv hvis krigen stopper i morgen.
“Der er typisk fokus på kvinder og børn i krig, men langtidskonsekvenserne er mere usynlige,” siger Nanna Maaløe. Mødre, der har haft svangerskabsforgiftning, har en signifikant øget risiko for hjerte-kar-sygdom senere i livet – og sågar blodprop i hjernen allerede midt i livet.
En stille katastrofe i et moderne land
Det bemærkelsesværdige ved situationen i Ukraine er, at landet som udgangspunkt har et velfungerende sundhedssystem. Dets robusthed har gjort, at det langt hen ad vejen har ‘overlevet’ i krigen. Derfor er det særligt slående at se de samme konsekvenser i Ukraine, som ses i konfliktzoner i fattigere lande, hvor sundhedsvæsenet typisk fungerer ringere.
“På den måde er det jo hjerteskærende, at der også er så signifikante forskelle i Ukraine, som burde være bedre stillet,” siger Nanna Maaløe. Det understreger, hvor alvorlig den psykiske belastning af krig er – den går helt ind til cellernes niveau og påvirker selv de ufødte.
Når Ukraine skal genopbygges efter krigen, skal landet altså ikke kun håndtere fysisk ødelæggelse og økonomiske tab. Det skal også møde en stiltiende sundhedskrise blandt kommende generationer – børn som født med arrene fra krig, før de overhovedet så dagens lys.