Da Rania Fadel for elleve dage siden fik mulighed for at holde sin nyfødte søn, Ilyas, tæt ind til sin bare bryst, var det et følelsesladet øjeblik. Drengen var født for tidligt – han vejede kun 1,4 kilo ved fødslen – og havde haft blod- og lungeproblemer, som gjorde, at han skulle passes på intensiv afdeling på Nasser Hospital i Khan Younis i det sydlige Gaza. De første dage kunne hans mor ikke være hos ham.
“Når de kaldte mig for at holde ham, skyndte jeg mig afsted,” fortalte Rania. “Jeg var i så meget travlhed med at komme til ham. Det var sådan en følelse.”
Da Ilyas’ tilstand blev bedre, introduceredes Rania til en metode kaldet kangaroopleje – en form for behandling for for tidligt fødte og lavvægt-babyer, som bygger på langvarigt hud-til-hud-kontakt mellem mor og barn, kombineret med fuldt brystamning.
Videnskabelig evidens for hud-til-hud-kontakt
Kangaroopleje fungerer ved at placere babyen mod morens eller en anden plejerens bare bryst, hvor huden møder huden direkte. Metoden hjælper blandt andet med at regulere barnets kropstemperatur, fremmer amning og forbedrer sundhedsresultaterne generelt.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har dokumenteret, at kangaroopleje reducerer dødeligheden blandt nyfødte med 32 procent og dødeligheden inden for de første seks måneder med 25 procent sammenlignet med konventionel behandling.
Khawla al-Madhoun, sygeplejedirektør på Nasser Hospitals føde- og neonatalafdeling, beskriver metoden som en integreret tilgang til nyfødtpleje, der understøtter vækst og styrker båndene mellem mor og barn. “Når vi placerer en baby på morens bryst, hjælper det babyen med at vokse,” sagde hun. “Vi har set babyer, der var utilpas eller undervægtige, begynde at vokse hurtigere med kangaroopleje. Det kan hjælpe dem ud af hospitalet tidligere.”
Et pilotprogram midt i krise
Nasser Hospital har indledt et pilotprogram med kangaroopleje, som er støttet af WHO, UNICEF og FN’s befolkningsfond (UNFPA). Programmet blev annonceret i september, men bliver introduceret gradvist på hospitalets eksterne neonatalafdeling og på barselafdelinger efter fødslen.
Målsætningen er på sigt, at babyer får mindst otte timers daglig hud-til-hud-kontakt, som WHO anbefaler. Men umiddelbart sigter hospitalet mod mindst to timers kontakt, afhængig af hver families situation. I øjeblikket prioriterer holdet babyer, som er medicinsk stabile og ikke kræver ilt-støtte, og sygeplejersker overvåger deres vitale tegn hele tiden.
“Kangaroopleje kan ikke erstatte en inkubator eller anden behandling, når en baby har brug for intensiv pleje,” understregede al-Madhoun. “Det kan hjælpe babyer til at vokse, tage på i vægt og forlade hospitalet tidligere, men nogle babyer har brug for andre behandlinger, såsom respiratorisk støtte. Disse babyer har stadig brug for inkubatoren og den pleje, den yder.”
Gaza’s neonatalkrise
Behovet for specialiseret nyfødtpleje kommer, mens Gazas sundhedssystem kæmper med ødelagte faciliteter, mangel på udstyr og overfyldte neonatale enheder. Før Israels krig mod Gaza begyndte i oktober 2023, havde Gaza otte neonatale intensiv-care-enheder med i alt 178 inkubatorer, ifølge UNICEF.
I november 2024 var tre af disse enheder blevet ødelagt, og antallet af tilgængelige inkubatorer var faldet til omkring 54 – en reduktion på 70 procent. Manglen på udstyr, kombineret med begrænsede forsyninger af brændstof og elektricitet som følge af israelsk restriktioner, udsætter for tidligt fødte nyfødte for alvorlig risiko.
Krigen i Gaza har forværret leve- og arbejdsforholdene for gravide kvinder gennem økonomisk nød, fødevaremangel, dårlig ernæring og de hårde realiteter ved fordrivelse – herunder madlavning over åbne bål og bæring af vand. “Disse forhold har bidraget til stigningen i for tidlige fødsler og babyer født med lavt vægt, som har brug for specialiseret neonatalkomplekspleje,” siger al-Madhoun.
Fra telt til hospitalsafdeling
Linda Abu Nasira er 23 år og bor med sine tre børn – den nyfødte på tre dage og to ældre børn på tre og to år – i et telt i al-Mawasi i Khan Younis. Da hendes datter udviklet feber, blev hun indlagt på Nasser Hospital, hvor Linda lærer at holde hende tæt mod sit bryst under vejledning fra medicinerteamet.
Sessionerne er kortvarige – Linda holder sin datter mod sit bryst i omkring 30 minutter ad gangen, hvilket gentages cirka hver anden time ifølge de instruktioner, hun har modtaget. “Hun er lidt bedre end i går,” sagde Linda. “Lidt efter lidt.”
Livet uden for hospitalet er udfordrende. Linda beskriver forholdene – især når det kommer til mad og drikkevand – som vanskelige. “Vi prøver at klare os,” sagde hun. “Men det er ikke som før, eller som de forhold, man ville forvente, når man føder.”
Som mor betyder det meget for Linda at føle, at hun hjælper sin datter med at komme sig. “Jeg håber, hun bliver rask og bliver udskrevet så hurtigt som muligt,” sagde hun.