Babys første ord
Hvornår siger din baby sit første ord og imponerer hele familien? Tror du baby siger far eller mor først, så må du ikke blive overrasket når det ikke sker. Det er faktisk meget forskelligt, men det er som regel noget af det første en baby lærer at sige.Gennemsnitlig lærer babyer at sige deres første ord fra de er 11 til 14 måneder, først da er hjernens sprogcenter så småt ved at blive vækket, og kontrollen over læber og tunge ved at være på plads. Og husk nu, at børn er forskellige
, der er børn der taler tidligere, men der er lige så mange børn der taler senere. Som forælder til en lille baby, er det vigtigt at forstå og acceptere at børn udvikles i forskelligt tempo og stadier.
Hvordan snakker din baby med dig
Umiddelbart efter fødslen vil dit barn hurtigt lære at kommunikere med dig, han eller hun græder for at få din fulde opmærksomhed. Din reaktion og verbale udtryk vil danne grundlaget for det senere sprog.
Når dit barn er 2 måneder gammelt: Din baby kan nu fortolke og besvare dit kropssprog, så når du kigger babyen i øjnene vil den til gengæld måske smile og sige ”aiii”.
I hjernen begynder der at opstå forbindelser mellem mundens bevægelse og lydene, bevidstheden omkring at man laver lyde opstår.
Når babyen er mellem 6 og 8 måneder gammel: Gør dig klar til bedårende pludren! Din babys vokallyde udvides nu også med konsonanter. I løbet af få måneder kan dit barn efterligner de lyde, det hører når du taler.
Fremme babysprog - lær barnet at tale
1) Tal højt og navngiv tingene. I badet kan du for eksempel sige, "Her er shampoo", mens du tager det ned fra hylden. Denne strategi vil lynhurtigt hjælpe dit barn, til at opbygge et stort ordforråd.
2) Læs højt for baby. Selvom det lille barn i første omgang ikke forstår hvad du siger, så vil det alligevel stimulere hendes sanser og opbygge en livslang kærlighed til bøger.
3) Fjolle sammen med babyen. Leg gerne "så stor..." eller titte-bøh. Det vil styrke barnets evne til at lytte og opfatte, og ultimativt give dit barn et bedre sprog.
4) Syng. Alle babyer elsker musik og sang, det er en fantastisk måde at introducere en lang række lyde.
5) Spejl babys lyde og pludre tilbage. Når dit barn siger "goo goo", så er det god idé at efterligne og sige noget lignende tilbage. Fx "Hallo, Boo Boo, hvor er du?". Samspillet mellem jer og lydene, gør sproget levende og sjovt. Som en bonus så styrker du det lille barns selvværd, da det bliver accepteret og forstået.
Typiske første baby ord
- mm mm (lækkert-lyd)
- hej
- årnnn (bil-lyd)
- vov (hund-lyd)
- hej hej (farvel)
- tak
- grrrr (løve-lyd)
- far
- borte tit/titte bøh (gemmeleg)
- mad
- ja
- nej
- muh (ko-lyd)
- mor
- av (gør-ondt-lyd)
- mjav (kat-lyd)
- rap (and-lyd)
- klappe kage (leg)
- barnets eget navn
- det (er lige så hyppigt som ‘bus’) Kilde: DR.DK
0 comments:
Send en kommentar